fredag den 3. januar 2014

En bloggers bekendelser

Kære læsere.

Så blev det fredag, og endnu en dag uden kød..

Dagen har været fuld af op -og nedture. Jeg var tidligt oppe og ude og handle ind til den store vegetariske dating middag. Desværre er M blevet bedt om at tage en vagt på sit arbejde og får først fri i morgentidlig kl 4. Så jeg måtte spise min datingmiddag alene. Men det blev den ikke dårligere af.

Her får i min opskrift på vegetarisk spinatlasagne, og trust me.. Man mærker ikke, at der ikke er kød.

Spinat lasagne (ca. 4 pers, 2 hvis man er meget sulten haha)

Det skal du bruge:

lasagneplader
En pose spinat (enten frossen eller frisk, jeg bruger frossen)
3 dåser hakkede tomater
2 store løg
Hvidløg efter ønske
basilikum ca 1 tsk
oregano ca 1 tsk
salt
peber
hytteost (en stor bøtte)
revet ost


Du starter med at hakke løg og hvidløg og svitse det i en gryde. Herefter kommer du de hakkede tomater, basilikum, oregano, salt og peber i. (den bliver bedst hvis den står i et stykke tid, min står altid i en times tid)
Du laver nu din lasagne som en almindelig lasagne. Et lag tomatsovs, plader, tomatsovs, plader og tomatsovs. Den optøet spinat lægges nu på og der smørres et godt lag hytteost ovenpå spinaten. Til sidst drysser du den med revet ost og sætter den i ovnen.
Bag lasagnen i 30-40 min indtil osten er gyldenbrun, tag den ud af ovnen og lad den hvile i godt og vel 15 min. Den er det hele værd!

Tror dog det var fint at M aflyste i dag, da jeg lugter langt væk af hvidløg nu ;P

Rigtig god weekend folkens


2 kommentarer:

  1. Hurra nu behøver jeg aldrig spørge efter opskriften igen :-D

    SvarSlet
  2. nixen. nu er den lige her. Godt at den er vellidt.

    SvarSlet