søndag den 23. februar 2014

En uge med Dukan :)

Hej læsere.
Så gik der en uge, og jeg er ved at vænne mig til Dukan :)
Vægttabet er fortsat gået godt, har tabt mig hele ugen. (Jubii)
I morges da jeg stod op, var jeg igen "nede i 80'erne" hvilket jeg er helt vildt glad for.
3,8 kg er væk og der er kun gået en uge.

Min kødkvalme er væk, jeg er mere eller mindre aldrig sulten, jeg spiser selvfølgelig alligevel, men det er rart ikke at tænke på mad hele tiden. Jeg er forelsket i min skyr jeg får om morgenen og jeg har en hel vild energi i løbet af dagen, som jeg ikke havde før. Mortvationen er fantastisk og jeg er klar på  at fortsætte.
I går gik jeg ind i 2. Fase. Og jeg må nu skifte mellem dage hvor jeg får protein og grøntsager og dage kun med protein.
Det var en fantastisk oplevelse at smage en tomat igen, selvom det kun har været en uge, gør det stadig en stor forskel for en "food lover" som jeg.

Jeg har bagt Dukan "croissanter"'i dag og jeg vil lige dele opskriften med jer, for de smager bare godt og man behøver jo ikke være på kur for at spise dem. :)


Croissanter med ost og skinke (opskriften er fra facebooksiden "Dukan kuren Danmark)

Ingredienser:
3 æg
80 g frisk ost 0,2 % (fra lidl)
½ tsk sødemiddel
En knivspids salt
En knivspids (pas på med den)
2 spsk havreklid (kan udelades)

2 skiver røget skinke eller hamburgerryg
2 skiver toast ost (eller alm ost. Max 6%)

Fremgangsmåde:
Tænd ovn på 200 grader.

Tag 2 skåle, og del æggene. Tilføj lidt bagepulver til hviderne og pisk dem meget stive. Tilføj sødemiddel, salt, friskost og evt. havreklid til blommerne og pisk. Fold de to masser sammen let.

Læg 4 klatter dej på bagepapir på en bageplade, og put ost og skinke ovenpå. Top igen med dej.

Bag i 15-20 min.


tirsdag den 18. februar 2014

The last supper og starten på kødorgiet.

Hej mine kære læsere..
I weekenden var jeg hjemme i Nakskov og besøge min kære familie.
Min far havde besluttet sig for at jeg skulle lave pulled pork. - jeg smider min opskrift herind så i kan prøve. Den bliver nemlig lavet i ovnen, så selv dem der ikke har en kæmpe webergrill kan lave det..

Nå, men jeg fik altså pulled pork som min sidste nadver inden projekt "Dukan" gik i gang.

Jeg har læst en masse om Dukan kuren på nettet og mange har skrevet at de har tabt op til 6 kg på 5 dage (angrebsfasen) der stod også at skulle veje mig hver dag, for at få motivation til at blive ved.
Jeg startede i går og var på vægten igen i morges. Tro det eller ej, jeg er allerede 1,7kg lettere..

Nu lyder det hele jo som fryd og gammen, men jeg har haft kvalme lige siden jeg startede. Bare tanken om kylling gør mig helt vildt træt og dårlig. I aften står den på oksekød og hytteost - måske hjælper det.

Jeg glæder mig vildt til at se om vægten er gået ned igen i morgen og til at komme ind i vekselfasen på lørdag. :)

Jeg vil indtil videre totalt anbefale Dukan kuren, men vær forberedt på, at angrebsfasen giver dig kvalme, træthed og dårlig ånde..


Gi den gaaaas!

Pulled pork i ovn! - Kan ikke bruges i dukankuren men kan sagtens bruges som "sidste nadver" ;P
Ingredienser:
Nakkekam svin mager.
Bøggilds hjemmelavet BBQ sovs:
2 dl ketchup
2 spsk lys sirup
2 spsk HP sauce
2 spsk sød sennep
2 spsk soyasovs
2 spsk olivenolie
Friskkværnet peber
2 tsk paprika
2 fed hvidløg eller 2 tsk hvidløgspulver
Saltlage: (Jeg bruger personligt ikke saltlagen)
4 liter vand
225 gram salt (2 1/2 dl)
125 gram sukker (1 1/4 dl)
Sådan gør du:
Pulled pork er langtidsstegt svinekød der kan rives fra hinanden med 2 gafler. Det smelter på tungen og smager fantastisk i en burgerbolle.
Når du bruger nakkefilet vil fedt og bindevæv smelte bort og gøre kødet utroligt mørt og saftigt. Det færdige kød skal have en kernetemperatur på minimum 94°C. Man kan sprænge kødet i en let saltlage i et døgn. Det er primært for at trække vand ud af kødet, men de gange jeg har lavet det har jeg ikke gjort det.
Opskriften er pulled por i ovnen, derfor er opskriften med en tyk BBQ-sauce i stedet for en dryrub. Nakke stykket skal trimmes for det værste fedt udenpå. Og så i en plastikpose sammen med alt marinaden, helst natten over. Tænd ovnen på 110°C. Læg stegen i en stegegryde sammen med alt marinaden. Hæld 4 dl vand ved, tag folie/staniol og dæk stegegryden til. Efter ca 4 timer vendes kødet. Regn med i alt ca. 9 timer. Jeg lejer at tage staniolen af gryden den sidste 1½time Kødet rykkes i trevler med to gafler og serveres i en sandwich eller bare med salat til. Jeg plejer at spise det med salat tomat og agurk i en burger bolle og så laver jeg ekstra marinade som jeg bruger som sovs.  Alt saften i gryden kan  sies, skummes for fedt og koges ind og bruges til marinader. Eller som en sovs til kødet. Jeg plejer at tage en del af væden og komme på kødet når det er trevlet "i stykker". 


velbekomme :)

søndag den 9. februar 2014

FF - forsinket februar

Hej kære læsere!

Så sluttede januar for "et par dage siden" og jeg har fået mig en stor bøf og hamburgerryg (som simpelthen har været det, jeg har savnet mest)
Konklusionen på januar er, at jeg sagtens kan leve uden et massivt kødforbrug (hold denne sætning i tankerne, når du læser min næste udfordring)

Da januar var hård, ville jeg tage en mere enkel februar, og derfor valgte jeg "ingen chokolade sodavand, chips og andet, (med undtagelse af lørdag) og trust me, det burde være hårdt nok. Men så faldt jeg over Dukan kuren.
Flere mennesker har skrevet, at de gerne vil følge denne og derfor springer jeg ud i den (med forbehold for at jeg altså drikker mig ned engang imellem - selvom man ikke må) men jeg er jo en lille rebel.

Dukan kuren er opdelt i 4 faser og jeg skyder fase et igang mandag uge 8. Jeg skal lige have handlet ind og sat mig ordentligt ind i kuren.

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på at de facts jeg kommer med omkring Dukan kuren, kommer fra hjemmesiden www.slankeklubben.dk her kan du også læse med, hvis du selv tør tage udfordringen op.

Dette bliver et længerevarende projekt og derfor slår jeg det sammen med mit marts og april projekt, da de første måneder klart bliver de hårdeste.

Men men men.. Nu kommer det sjove, kan du huske at jeg skrev at jeg nu vidste at jeg sagtens kan leve uden kød.?

- Dukan fase 1 er udelukkende protein fase. Derfor må jeg kun spise kød og magre mælkeprodukter.
Jeg tror på at det kan blive godt og jeg vil løbende opdatere med opskrifter, vægttab og gode ideer undervejs.

Næste indlæg vil være fredag i uge 8 da det er der jeg vil slutte fase 1 - angrebsfasen..
Er der nogen der er på at tage udfordringen med mig?




Jeg vil også gerne sige undskyld for, at det er længe siden jeg har skrevet sidst, men da jeg har besluttet mig for at flytte selv, har jeg haft end el at se til med lejligheden og opsigelse mv.

Hav det dejlig og elsk dig selv.